Når børnene har fri fra skole kl. 12.45 eller 13.30, går de fleste af dem på KKFO.
BH-kl. og 1. klasse på Valhal og Randbøllen bliver hentet / fulgt af en voksen - som regel skolepædagogen, Kat Frit går selv.
Vel fremme tjekker børnene sig ind. Vi har pligt til at holde øje med, om alle børn er kommet. Hvis børnene ikke er kommet, sørger den voksne, som er ansvarlig for det, for at ringe til forældrene eller spørge sig frem til, om barnet er meldt syg eller er blevet hentet / gået hjem.
Børnene har nu flere muligheder for at deltage i planlagte / voksen-igangsatte aktiviteter eller fri leg.
Vi serverer et mellemmåltid hver dag, fx knækbrød med smør, rugbrød med spegepølse, frugt eller grønt. Tidspunkterne kan variere fra matrikel til matrikel. Det foregår som et café-tilbud, så børnene kan spise, når de har lyst / er sultne, indenfor det givne tidsrum.
Når børnene hentes eller selv går hjem, tjekker de ud på Aula skærmen og siger farvel til dagens indtjekker / farvel voksne.
Kl. 17.00 (fredage kl. 16.00) lukker KKFO'en.