Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Basishold

Et trygt sted at være

Hver elev indgår på et basishold bestående af 16-18 elever. Basisholdet er elevens stamklasse gennem hele udskolingsforløbet. Holdet har en fast basislærer, som varetager ”klasselærerfunktionen”.

I undervisningen i basis arbejdes der med obligatoriske emner som færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelse og job, samt sociale medier. Man taler om det nære i dagligdagen og læringsmetoder, hvordan man bliver god til at lære. Det er på basisholdet, man holder forældremøder, elevsamtaler og trivselssamtaler.

Vi danner basishold ud fra et ønske om, at få harmoniske og socialt velfungerende hold, der komplementerer hinandens styrker og kompetencer. Basisholdene dannes ud fra lærernes vurderinger på baggrund af det kendskab, de har til eleverne.

I alle sammenhænge arbejder vi med individuelle mål og handleplaner, og eleverne evaluerer egen udvikling inden for både de faglige, personlige og sociale kompetencer.

Arbejdet på basisholdene har fokus på fællesskabet og på, hvordan man kan hjælpe hinanden med at løse de faglige opgaver, så man hele tiden bliver dygtigere. Forståelse for demokrati og medborgerskab er også en vigtig del af arbejdet på basisholdet. Alt sammen faktorer og indsigter der styrker elevernes uddannelsesparathed og livsduelighed.

Fokus på basishold er:

  • Arbejdet med egne mål, metoder og strategier for læring i et progressionsperspektiv
  • Evaluering i forhold til faglige, personlige og sociale kompetencer (UPV)
  • At udvikle elevernes bevidsthed om de valg, de skal træffe i ungdomsårene
  • Opbygning af selvværd gennem mestring
  • Opdragelse til demokrati og medborgerskab
  • De obligatoriske emner, samt sociale medier