Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faghold

Faglighed og projektarbejde

I udskolingen arbejder vi i to-tre fagholdsperioder indenfor et skoleår. Det er elevsammensætningen på fagholdene, der ændres 2-3 gange pr. skoleår. På fagholdene vil eleven møde varierede arbejdsformer og bevægelse integreret i fagene. Til hvert fag er der knyttet to til fire faglærere. Lærerne arbejder tæt sammen i fagteams på tværs af årgangen, og følger samme undervisningsplan, så eleverne møder samme mål uanset faghold. Undervisningen foregår i de undervisningslokaler, faglokaler og det fællesområde, der er tilknyttet årgangen.

Fagholdene sammensættes af årgangsteamet. Sammensætningen af fagholdene tager vi stilling til, hver gang en ny periode igangsættes. Samarbejdsrelationer blandt eleverne, relationen mellem elev/faglærer, oglæringsstile er elementer, der ligger til grund for fagholdsdannelsen. Der er med andre ord ikke tale om niveaudeling, men et fokus på at alle skal udfordres på forskellige måder, så de bliver så dygtige, som de kan.

Opdelingen i basis- og faghold giver eleverne en stor kontaktflade på tværs af årgangens elever og lærere, og eleverne får dermed mulighed for at udvikle nye faglige og sociale relationer.