Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mobilpolitik

Princip for brug af mobiltelefoner og smartwatches


Dette princip gælder for både skole og KKFO.


Formål:
På Katrinedal vil vi gerne give eleverne det bedst mulige grundlag for en god læring og en sund
trivsel. Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor man ikke bliver forstyrret af mobiltelefoner og
smartwatches. Vi ønsker desuden at skabe rammer for elevernes personlige og sociale trivsel ved
at sætte fokus på fællesskab, nærvær, leg og bevægelse i pauserne.


Mål:

  • At give eleverne et skoleliv med gode rammer for den faglige, personlige og sociale trivsel.
  • At tilbyde eleverne et læringsmiljø, hvor man ikke bliver forstyrret af mobiltelefoner og
    smartwatches.
  • At styrke elevernes fordybelseskompetence og koncentration over længere tid.
  • At bringe det sociale samvær ud i skolens- og elevernes fysiske virkelighed.


Sådan ser den mobilfri hverdag ud i Indskolingen og på KKFO:
Gennem hele Indskolingen må børnene ikke have telefoner og smartwatches med i skole eller på
KKFO.
Har man som forælder et uopsætteligt behov for at komme i kontakt med eleven i løbet af
skoledagen, kan man henvende sig til skolens kontor eller til KKFO’en.
Hvis man ikke overholder reglerne, bliver ens telefon eller smartwatch inddraget og lagt på
kontoret, hvor forældrene kan hente den efter skole.
Sådan ser den mobilfri hverdag ud på Mellemtrinnet og i Udskolingen:
Telefoner og smartwatches, der medbringes i skole, skal afleveres ved skoledagens begyndelse.
I alle klasser er der sikre opbevaringssteder. Vær opmærksom på, at skolens forsikring ikke dækker
eventuelt tyveri eller skader i skoletiden.
Skoledagene er som udgangspunkt mobilfri, men der kan være situationer, hvor medarbejderne
lader eleverne benytte deres telefoner til faglige aktiviteter.
Elever med udetilladelse får ikke udleveret deres telefoner eller smartwatches, hvis de vælger at
forlade skolen i pauserne for at købe ind.
Når eleverne får fri, får de udleveret deres mobiltelefoner og smartwatches. Mobiltelefoner og
smartwatchs må først benyttes, når eleverne har forladt skolens område.
Ekskursioner og lejrture er som udgangspunkt også mobilfri. Klassens årgangsteam eller ledelsen
melder ud, hvad den konkrete ramme er for brug af telefoner.
Har man som forælder et uopsætteligt behov for at komme i kontakt med eleven i løbet af
skoledagen, kan man henvende sig til skolens kontor.
Hvis man ikke overholder reglerne, bliver ens telefon eller smartwatch inddraget. På mellemtrinnet
kan forældrene hente den på kontoret efter skole. Hvis man går i udskolingen, kan eleven selv
hente sin mobiltelefoner og smartwatches i timebasen.
Dette princip evalueres ultimo 2023.
Godkendt 14 juni 2023