Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pejlemærker & Fritidspædagogiske Principper

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0- 18: 

Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.

Forældresamarbejde - forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

Sammenhæng – også i overgange alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge g deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. A o

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold.

 

Fritidspædagogiske Principper:

Principperne skal supplere pejlemærkerne og målene for stærkt samarbejde

KKFO’erne i København skal:

Tilbyde børn et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Sikre at alle børn er en del af et stærkt og forpligtende børnefællesskab, hvor børnenes mulighed for selvbestemmelse kan udfolde sig.

Give børn mulighed for at indgå i tætte og gode relationer til professionelle voksne

Tage udgangspunkt i det brede læringssyn, hvor læring drejer sig om tilegnelse af viden, dannelse og færdigheder samt udvikling af sociale kompetencer, livslæring, leg og livsduelighed. Udgangspunktet er at, læring sker gennem leg, relationer, planlagte og spontane aktiviteter og ved at blive udfordret i en tryg ramme.

Sikre at børn, som er i en udsat position, mødes med passende udfordringer og positive forventninger i gode pædagogiske læringsmiljøer og i børnefællesskabet.

Sammen med skolen skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet, ligesom de sammen med børnehaverne skal skabe en god og tryg overgang fra børnehave til KKFO.