Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udskolingen (7.-9. årgang)

I Udskolingen på Katrinedals Skole arbejder vi for at sikre høj faglighed, trivsel og uddannelsesparathed. Vi møder de unge med respekt og indleven i deres livsverden.

Skolens målsætning, der har fokus på dannelse, faglighed og synet på, hvordan man lærer, er styrende for udskolingsmodellen, som vi har fulgt siden 2013.

Struktur udgør en tryg ramme, samtidig med at vi arbejder på at udvide de unges univers og på at gøre dem mere ansvarlige og motiverede gennem elevaktiverende undervisningsformer.

Vi arbejder med en læringsmetode, hvor mål og metoder bliver tydeligere for eleverne, så de automatisk bliver aktive i egen læreproces. Lærerne møder eleverne med høje forventninger og udfordringer som hjælper eleven til at nå sit potentiale.

Vores ambition er, at eleverne forlader skolen efter 9. klasse, som uddannelsesparate og livsduelige unge.

Dagligdagen tager udgangspunkt i et nybygget ungeunivers, der rummer ca. 300 unge. Her går alle elever på årgangen i én storklasse. Den enkelte elev er gennem hele udskolingen tilknyttet ét basishold, men bliver undervist på skiftende faghold.

På 7. årgang modtager vi en del nye elever. Det er dels elever fra andre folkeskoler i og uden for Københavns Kommune og dels elever fra en privatskole, der slutter efter 6. klassetrin. Skolen rummer således nye elever, som med baggrund i de skoler, de kommer fra, er med til at skabe nytænkning og inspiration.

Det pædagogiske formål med udskolingen er:

  • At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan
  • At styrke elevfællesskaberne og mindske betydningen af social og kulturel baggrund
  • At eleverne bliver medskabere af et inkluderende læringsmiljø
  • At eleverne udvikler deres sociale og personlige kompetencer i et demokratisk fællesskab
  • At gøre samspillet mellem trivsel og faglighed til en løftestang i elevernes læring
  • At sikre eleverne en så bred faglig profil som muligt

Det er vores mål at udvikle en undervisningsform, der inddrager og aktiverer eleverne, så alle bliver så dygtige, som de kan, inden de forlader skolen efter 9. klasse.

For at sikre elevernes medbestemmelse i hverdagen nedsættes et årgangsråd, der består af en elevrepræsentant fra hvert basishold. Denne gruppe samarbejder med lærerne om at udarbejde oplæg til projektarbejder, udvikling af valgfagstilbud og indhold i basistimerne, ligesom de løbende drøfter med basislærerne, hvordan udskolingen fungerer.

Året inddeles i 2-3 fagholdsperioder, som kan afsluttes med et projektforløb med et særligt fagligt fokus. Fagholdene arbejder alle med de samme mål og det samme stof, men metoderne kan variere fra hold til hold. Elevsammensætningen på fagholdene ændres, når der er fagholdsskift. Fagene, som eleverne skal vil møde på 7. årgang er:

  • Humanistiske blok: Dansk, Engelsk, Tysk/Fransk samt Historie.
  • Naturvidenskabelige blok: Matematik, Fysik og kemi, Geografi og Biologi.
  • Prakismusiske blok: Idræt, Madkundskab og Håndværk og design.

Desuden vil eleverne have mulighed for at vælge et valgfag, som gennemføres med elever fra de andre årgang i udskolingen (på 8.-9. årgang).

Den understøttende undervisning er omdøbt til basistimer, projekt- og metodetimer samt faglig fordybelse. Eleverne gå i skole 35 timer om ugen.